Mad & drikke,
- det græske køkken
I Grækenland bliver folk meget gamle pga. den sunde og naturlige kost, som ofte er økologisk, som i gamle dage, da det bare ikke hed sådan ...
Om det er myte eller virkelighed skal ikke vurderes her, men fakta er at folk, især på øerne har en høj gennemsnitslevealder, og at rigtig mange fødevarer fremstilles på gammeldags manér uden brug af kunstgødning og pesticider.
Det græske køkken har kun ændret sig lidt igennem tiderne, og bærer på arven fra det oldgræske og senere det byzantinske køkken. Senere er tilkommet inspiration fra Tyrkisk og mellemøstlig mad, som dog også i høj grad er inspireret af det byzantinske køkken. Græsk mad er en del af det sunde middelhavskøkken og grækerne lægger stor vægt på at spise de friske råvarer, som tomater, friske fisk direkte fra fiskerbådene, urter og grøntsager direkte fra bjergskråningerne og citroner og figner direkte fra træet.
Fisk er meget populært. Et græsk måltid starter med mezé, som er en eller flere små retter. Derefter serveres hovedretten med salat og brød, eller man spiser udelukkende mezédes. Feta spises i salater, som mezé eller ostetærte (tiropita). Bagværk og kager spises normalt et stykke tid før eller efter måltidet og ikke ved middagsbordet, hvor grækerne hellere slutter af med en kop stærk, sød kaffe.
Det traditionelle køkken er således ikke delt op i forret, hovedret, dessert, og dessert er en ny del af det græske køkken. Det græske køkken har mange traditioner og meget af den mad der spises i dag, især på øerne, er ikke meget anderledes end den mad der blev spist i landet for tusinde år.
Det græske køkken er Europas ældste. Det er kendetegnet ved enkel mad, fremstillet af få, friske råvarer. Aubergine, citron, feta, fisk, olivenolie, peberfrugt, tomat, vilde urter og yoghurt er typiske ingredienser i det græske køkken. Karakteristisk er suppen avgolemono med citron og æg. Fisk og kød tilberedes hyppigt grillstegt, blot ledsaget af citron. Grønsagsretter består ofte af salater, gratiner (fx musaka) og pier i den tynde filodej.
Et udbud af mange småretter, mezedes, indleder eller udgør måltidet: vinblade med ris- eller kødfyld (dolmades), taramosalata af saltet fiskerogn, sardeller, tzatziki, keftedes (frikadeller) mv. Ragout af ottearmet blæksprutte, chtapodi, eller fyldt tiarmet blæksprutte, kalamari, serveres som hovedret. Til dessert spises de fede og søde baklava, kager af filodej med mandler og honning. Disse og mange forretter genfindes næsten identiske i det tyrkiske køkken, et vidnesbyrd om det århundredlange, tvungne fællesskab mellem de to lande.
Nyd de mange dejlige græske vine
Siden den klassiske periode har der været dyrket vin overalt i Grækenland, og dette har skabt grundlaget for vinavl i hele Middelhavsområdet.
Og græske vine er bestemt ikke bare Retsina, som nogen tror. Der findes rigtig mange varianter til enhver lejlighed og for enhver smag. Nyd den kolde, friske halvtørre hvidvin i sommervarmen, og den fyldige rødvin til aftengrillen på terrassen osv.
Prøv vinen fra Grækenlands forskellige egne med hver deres særpræg. For vinkendere byder mange af de græske vine på rigtig megen kvalitet til absolut rimelige priser.
Mange gode græske vine eksporteres nu til Skandinavien, så der er gode muligheder for at tyvstarte hjemmefra. Men når du er i Grækenland, er det en stor nydelse at smage de mange forskellige sorter, som alle bygger på spændende traditioner fra egn til egn.
Der dyrkes i alt 150.000 ha med vinstokke (1995), men halvdelen af høsten bliver til spisedruer og rosiner. 60% af den årlige produktion på 5 mio. hl er hvidvin, 30% er rød og 10% rosé.
Fem store firmaer står for halvdelen af al græsk vin: Kourtakis, Cambas, Boutari, Tsantali og Achaia-Clauss med den mest solgte vin, Demestica.
Originalaftappede søde vine er udstyret med en blå banderole på flaskehalsen, mens rød angiver en tør vin.
Betegnelsen kava bruges om de bedste vine med lang fadlagring.
I Makedonien laves de røde vine fra Naoussa, Goumenissa og især Côtes de Meliton i fransk stil på druen xynomavro, der også har genskabt rødvinen Rapsani ved foden af Olymposbjerget. Peloponnes har det største antal vine med den røde Nemea, hvidvinen fra Patras og den mørke, portvinsagtige Mavrodaphne som de mest kendte.
Den søde muscatvin fra Samos sælges over hele verden.
Grækerens eget årlige forbrug af vin på 32 liter pr. græker dækkes dog mest af den berømte hvide harpiksvin, retsina. Den laves især omkring Athen og findes også som rosé, Kokkineli.
Masser af olivenolie, høj kvalitet og næsten syrefrit
Olivenolie er den ældst kendte olie i Middelhavsområdet, og ordene oliven og olie har fælles græsk oprindelse. Den fineste kvalitet, jomfruolie, fås ved koldpresning af frugtkødet alene. Den indeholder under 1% fri oliesyre. Normalt fjernes stenene ikke før presningen, der først udføres kold ved lavt, senere under højt tryk og til sidst varmt. Dette giver olier af aftagende kvalitet. De bedste anvendes som spiseolie, de ringeste (bomolie) til andre formål, tidligere til fabrikation af Marseille-sæbe.
Prøv det græske køkken allerede inden du tager af sted til Grækenland
Der er en græsk restaurant i de fleste danske byer, i København er der mange. Her kan du finde dem som har et tæt samarbejde med ADventureHomes:
|
Vejle |
|
|
Middelfart |
|
|
Århus |
Restaurant Akropolis |
|
|
Restaurant Chez Tony |
|
Frederikshavn |
Restaurant Akropolis |
|
Viborg |
Restaurant Mythos |
|
Odense |
|
|
Sønderborg |
|
|
Esbjerg |
|
|
København |
|
|
|
|
|
|
Eller hvad med at prøve selv derhjemme i køkkenet?
det bliver selvfølgelig endnu bedre når du får dit eget græske køkken med de rigtige råvarer.
Her finder du en masse spændende opskrifter:
............ og for resten !
selv om mange græske vine er fortryllende, så er der jo også lige denne specialitet:
Ouzo
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ouzo (ούζο) er en anis-baseret brændevin fra Grækenland og grækernes nationaldrik. Ouzo er meget lig absint, blot uden have-malurt. Ligesom absint er ouzo klart, indtil man blander det med vand, hvorefter det bliver mælkehvidt. Dette skyldes at drikken indeholder stoffet anethol, som er opløseligt i alkohol men ikke i vand. Når man blander ouzo med vand bliver alkoholprocenten lavere, og anetholen fælder ud.
Ouzoens historie
Ouzoens historie er uklar, men enkelte mener at det har eksisteret i en eller anden form siden antikken. En lignede drink, raki, blev lavet i det Byzantinske rige og senere det Ottomanske rige. Navnet raki bliver stadig brugt om tyrkiske og arabiske drikke der i høj grad minder om ouzo.
Raki tilbydes ofte som en gratis gestus når regningen betales på restaurant.
Moderne ouzoproduktion begyndte efter at Grækenland blev selvstændig i 1800-tallet. Det tidligste produktionscenter for ouzo var øen Lesbos, og store mængder af brændevinen bliver fortsat fremstillet der. En af de største producenter er Barbayiannis (Βαρβαγιάννης), som holder til på den sydligste del af øen.
I 1932 udviklede man en metode at destillere ouzo på hvor kobberkedler benyttes, og dette regnes i dag som den korrekte måde at lave drikken på.