Kontakt ADventureHomesSøgHjem DanskEnglishSvenskGreek
Økonomi & skat

Bolig i Grækenland er en god investering

 

Gode chancer for hurtig gevinst

Grækenland er i høj grad blevet en del af det moderne Europa, og der er ingen tvivl om at også ejendomspriserne vil følge med op. 
Men selv om priserne de senere år allerede er steget en del, så er de stadig langt lavere end i fx. Spanien og Frankrig, og en bolig i Grækenland kan derfor ende med at blive en rigtig god investering. Formentlig én af de sidste chancer i Europa for at opnå en gevinst inden for en overskuelig tid.

 

Sikkerheden er i top

Grækenland har én af Europas laveste kriminalitetsrater. Mange steder på de græske øer kan man lade dørene stå ulåste, ligesom vi gjorde i gamle dage på landet i Danmark. 
Der er også gennem de senere år kommet helt styr på registrering af ejerskab til fast ejendom, så en køber får sin dokumentation, svarende til skødet i Danmark.

 

Leveomkostningerne er lave

Leveomkostningerne er langt mindre end i Skandinavien. Dette gælder de fleste dagligvarer, men også energi, serviceydelser, forsikring mm. 
Det er således muligt at få opsyn og vedligeholdelse af boligen for langt under halvdelen af hvad det ville koste i Danmark.
En bil koster ca. det samme som i Sverige, og en god brugt bil kan fås for 2.500€.

 

Ejendomsskatter

Ejendomsskatterne er så godt som ubetydelige i Grækenland, men vær dog forberedt på at også dette kan ændre sig i de kommende år.
Hvis du fortsat bor i Danmark, og ejer en sommerbolig, skal du betale ejendomsværdiskat i Danmark, uanset hvor i verden boligen er. Ejendomsværdiskatten udgør 1% af den officielle handelsværdi op til DKK 3.040 (2007), og 3% af resten.
Hvis huset er en ren investering og kun bruges til udlejning, betales ikke ejendomsværdiskat, men lejeindtægten er skattepligtig efter fradrag af udgifter, alt i alt efter de samme regler som hvis huset var i Danmark.

 

Andre skatter

Skatter i Grækenland er generelt lavere end i Danmark, men dette har kun betydning hvis du bosætter dig i Grækenland.
Bl.a. kan nævnes at der ikke er skat på aktieindtægter. Vær i øvrigt opmærksom på at pension som udbetales fra Danmark skal beskattes i Danmark. Hvis du har planer om at bo i Grækenland kan det således være en god idé at investere i aktier i stedet for i pension.

Mere om skatteforhold: Klik her!
Hvis der er særlige forhold er det en god idé at kontakte en revisor med indsigt i skatteforhold.

 

Finansiering

Danske banker og kreditforeninger kan endnu ikke tage pant i græsk ejendom, men vil ofte gerne udlåne alligevel, enten på baggrund af friværdi i Danmark og til lav rente, eller på anden vis til en lidt højere rente, såfremt indtægter er til stede til at kunne klare ydelserne. 
Billigste finansiering opnås ved realkreditlån i friværdi i Danmark, hvis denne mulighed foreligger. 

Græske banker finansierer med pant i ejendommen fra 60-100 % afhængig af låntagers forhold mv. Renten er pt. ca. 5,5 %. Lånets løbetid kan højst være indtil du fylder 75 år.